Kunstværker

Kunst i lufthavnen

Fuglen 

Fuglen finder du i centralhallen til højre for check-in række A. Den bærer navnet Take Off og er skabt af kunstneren Henrik Voldmester i anledning af lufthavnens 25-års jubilæum i 1989.

 

King Amlets armbånd 

King Amlets armbånd i King Amlet Lounge er en kopi af det originale danefæ, som befinder sig på Nationalmuseet. Det originale armbånd blev fundet ved Billund Lufthavn i Dronningens høj, den ene af højene ved landingsbanen i det nu fredede område. Sagnet om King Amlet menes at have været inspiration til Shakespears historie om Hamlet. Saxos krønike beskriver King Amlets liv meget detaljeret, og det er en meget blodig historie om mord og list i bedste stil.

 

Unikt kunstværk i bronze 

Det unikke kunstværk i bronze er lavet af skulptør Willy Ørskov i 1987 og blev afsløret i Billund Lufthavn af Willys enke, Grete Grathwol, i juni 2013. Bronzeskulpturen er uden navn, og det står alle frit for at fortolke, hvad man synes, den ligner. Du finder skulpturen i gangen omkring gate 8-10. 

 

Financial Times One

Maleriet af Ib Monrad Hansen "Financial Times One" er en storslået portrættering af en lille brasiliansk bjergby. Der er mange fortolkninger af maleriet, og nogle mener at have set Jesus på korset i det. Se, om du kan spotte alle de små detaljer i maleriet i centralhallen i ventearealet til højre for check-in skrankerne A.

Billund Airport

 

Information

 

HOLD AFSTAND

Beskyt dig selv og andre. Hold to meters afstand.

Følg sundhedsmyndighedernes anvisning om at holde en afstand på to meter til hinanden for at undgå smittespredning af COVID-19.

For information og vejledning angående din rejse beder vi dig kontakte dit flyselskab eller rejsebureau samt søge information på www.coronasmitte.dk og www.um.dk

FAQ⁉️

  • Flyene efter den 14. marts klokken 12 vil ikke blive afvist, men du bedes holde dig opdateret på bll.dk
  • Danske statsborgere vil altid kunne rejse ind og ud af landet, dog fraråder udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til hele verden
  • Fra den 14. Marts kl. 12 vil udlændinge kun kunne rejse ind i Danmark med anerkendelsesværdigt formål, hvis man for eksempel bor eller arbejder her