Ny oversøisk destination fra Bravo Tours - eksotiske Cuba!

Fra den 30. oktober bliver det nu også muligt at rejse direkte fra Billund til det cubanske ferieparadis Varadero. Cuba er et drømmerejsemål for mange danskere, og nu gør Bravo Tours det muligt at realisere drømmene.

2. maj 2013 11:30

 

Der er meget at opleve i Cuba – Såvel natur som historie og kultur.

Bravo Tours tilbyder både 14-dages ophold i ferieparadiset Varadero og kombinationer med tre-fire dage i Havana og resten af opholdet i Varadero.

Nogle af verdens skønneste strande findes i Cuba - især ved Varadero på halvøen Hicacos, hvor Bravo Tours’ hoteller ligger. Hicacos er tyve kilometer lang, men kun 1,2 km på den bredeste del. Den kridhvide strand strækker sig langs hele halvøen. Den længste strandstrækning er 12 km lang. På stranden og hotellerne kan man nyde livet - slappe af, dyrke vandsport, ryge ægte cubanske cigarer og drikke original mojito og daiquiri.

Den gamle spanske bydel og museet til ære for den karismatiske amerikanske forfatter Ernest Hemingway er store seværdigheder i hovedstaden, Havana, der ligger 140 kilometer fra Varadero. Ud over at man kan kombinere sit ophold i Varadero med tre-fire dage i Havana, kan man tage på en heldagsudflugt til den spændende hovedstad.

Der er liv og glade dage over alt i Havana, hvor kvartererne er en blanding af den spanske kolonitid, 1940’erne og -50’erne, da amerikanerne huserede, og Castro-tiden.

Rejser fås fra kr. 9.698 pr. person inklusive fly og hotel med morgenmad.

Der er afgang til Cuba hver anden uge vinteren over direkte fra Billund. 

Læs mere om Bravo Tours’ nye oversøiske destination Cuba på www.bravotours.dk.