Roku Gin Select Edition

Ekstraordinær gin med 6 unikke japanske planter. Travel Retail Exclusive vare - findes ikke i almindelige butikker.

5. februar 2018 15:00

 

Ny spændende japansk gin i Taxfree – Roku Gin Select Edition fra det japanske destilleri Suntory. Denne gin hører under vores Travel Retail Exclusive sortiment, hvilket betyder, at det er en helt unik vare, som ikke kan købes i almindelige butikker.

Det der gør Roku til en ekstraordinær gin er i høj grad indholdet af seks unikke japanske planter (Sakura blomst, Sakura blade, Sencha te, Gyokuro te, Sansho peber og Yuzu skræl), som kombineret med mere traditionelle gin-planter (bl.a. enebær, koriander, angelikarod, kardemomme og appelsinskal) giver en helt unik smagsoplevelse. Navnet ”Roku” betyder 6 på japansk og refererer til de seks japanske planter, herunder urter, frugter og blomsterplanter, på ingredienslisten.

Roku Gin Select Edition har en kompleks og perfekt afbalanceret smag. En traditionel ginsmag i basen plus karakteristiske japanske plantenoter med Sakura (kirsebærblomst) som topnote. Glat og silkeagtig struktur.

Kan købes i Taxfree-butikken i Billund Airport eller online her i webshoppen.

 

Se produkt