Månedsrapport for September 2014 1. oktober 2014 Lufthavnschefens kommentarer

2014 September
2013
Pct. Ændring
Starter og landinger 5.383 5.032 7,0 % 351
Rutetrafik 2.573 2.583 -0,4 % -10
Chartertrafik 736 813 -9,5 % -77
Anden trafik 1.266 698 81,4 % 568
Lokal trafik 808 938 -13,9 % -130
 
 
Passagerer 278.610 273.437 1,9 % 5.173
 
 
Rutetrafik indland 12.951 10.919 18,6 % 2.032
Ankommende 6.254 5.339 17,1 % 915
Afgående 6.697 5.580 20,0 % 1.117
Transit/transfer 0 0 - 0
 
 
Rutetrafik udland 177.317 168.989 4,9 % 8.328
Ankommende 85.578 81.732 4,7 % 3.846
Afgående 88.323 84.661 4,3 % 3.662
Transit/transfer 3.416 2.596 31,6 % 820
 
 
Chartertrafik 87.165 91.810 -5,1 % -4.645
Ankommende 43.355 45.865 -5,5 % -2.510
Afgående 42.568 44.719 -4,8 % -2.151
Transit/transfer 1.242 1.226 1,3 % 16
 
 
Anden trafik 956 1.692 -43,5 % -736
 
 
Lokal trafik 221 27 718,5 % 194
 
 
Luftfragt i tons 5.941 5.651 5,1 % 290
Import 1.948 2.668 -27,0 % -720
Eksport 3.993 2.983 33,9 % 1.010
 
 

Månedsrapport for Januar-September 2014 1. oktober 2014

Jan-Sep
2014
Jan-Sep
2013
Pct. Ændring
Starter og landinger 37.987 39.215 -3,1 % -1.228
Rutetrafik 20.358 20.567 -1,0 % -209
Chartertrafik 6.209 6.844 -9,3 % -635
Anden trafik 6.427 5.520 16,4 % 907
Lokal trafik 4.993 6.284 -20,5 % -1.291
 
 
Passagerer 2.277.113 2.239.215 1,7 % 37.898
 
 
Rutetrafik indland 99.911 88.339 13,1 % 11.572
Ankommende 48.576 43.194 12,5 % 5.382
Afgående 51.335 45.145 13,7 % 6.190
Transit/transfer 0 0 - 0
 
 
Rutetrafik udland 1.411.603 1.340.411 5,3 % 71.192
Ankommende 692.208 655.221 5,6 % 36.987
Afgående 689.473 657.412 4,9 % 32.061
Transit/transfer 29.922 27.778 7,7 % 2.144
 
 
Chartertrafik 758.375 796.748 -4,8 % -38.373
Ankommende 366.178 388.924 -5,8 % -22.746
Afgående 374.165 395.742 -5,5 % -21.577
Transit/transfer 18.032 12.082 49,2 % 5.950
 
 
Anden trafik 6.167 13.345 -53,8 % -7.178
 
 
Lokal trafik 1.057 372 184,1 % 685
 
 
Luftfragt i tons 47.689 47.351 0,7 % 338
Import 17.891 21.108 -15,2 % -3.217
Eksport 29.798 26.243 13,5 % 3.555
 
 

Fortsat fremgang i rutetrafikken

I september måned rejste 278.610 passagerer gennem lufthavnsterminalen. Det er en stigning på 5.173 passagerer, svarende til 1,9 %. Som det har været tilfældet gennem det meste af året, er det også i september måned rutetrafikken, der sikrer fortsat vækst.

Udenrigsruterne havde 177.317 passagerer, hvilket er en stigning på 4,9 % eller 8.328 passagerer. ”Det er godt at se, at stigningen i udenrigsruterne fortsætter måned for måned,” siger lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen. ”Det viser, at der er tale om en stabil udvikling gennem længere tid, hvilket normalt er et tegn på generel vækst og optimisme.” Det er fortsat netværksselskaberne, der vækster mest, og da der er tale om vækst for alle selskaberne, betyder det, at der generelt er flere passagerer, og ikke en flytning af passagerer mellem selskaberne. ”Her på tærsklen til lufthavnens 50-års jubilæum den 1. november 2014 er det dejligt at se, at Vestdanmark er en region, hvor flyselskaberne kan hente vækst,” siger Kjeld Zacho Jørgensen. ”Generelt kigger flyselskaberne mod Norden for at finde vækstpotentiale, og det viser tallene, at der er god grund til.”

Også indenrigsruten til København har rigtig god vækst. 12.951 passagerer betyder en stigning på hele 18,6 % svarende til 2.032 passagerer. 
Charterflyene havde 87.165 passagerer i september måned, hvilket er et fald på 4.645 passagerer eller 5,1 %. Det er en tendens, der har været gennem det meste af året, som vidner om en branche med stor konkurrence. ”Fald og stigninger i de enkelte måneder er meget afhængig af, hvordan ugedagene fordeler sig, og her især hvordan weekenderne falder. I september måned er der en stor charterdag færre end i 2013, så isoleret set er det for så vidt et fint passagertal”, udtaler Kjeld Zacho Jørgensen. ”Det ændrer dog ikke på helhedsindtrykket af chartertrafikken, der hen over året har været under pres.” Et par lyspunkter er dog værd at hæfte sig ved. I september 2013 var der 0 passagerer til Egypten, og i september 2014 var der op mod 2.000, så noget tyder på, at ferierejsen igen begynder at finde tilbage til Egypten. Derudover vil der i oktober måned være flere selskaber, der tilbyder rejser til Madeira, hvilket er en nyhed for Billund Lufthavn.

Cargo Center Billund ekspederede 5.941 tons gods, hvilket er en samlet stigning på 290 tons, svarende til 5,1 %. Der er dog tale om store udsving, hvor der er stor stigning i eksporten med 33,9 %, mens importen falder med 27,0 %.

Billund, den 1. oktober 2014
Kjeld Zacho Jørgensen